Samtaler over middagsbordet

Du kender sikkert godt situationen hvor man er til et middagsselskab med folk man kun kender nogenlunde. Det kan være venners venner, families venner eller måske diverse forretningsforbindelser. Menuen består af 3-5 retter og man er derfor ”lænket” til bordet og disse fremmede mennesker i op til flere timer.

Man kan være heldig at blive sat sammen med personer som man finder spændende og hvor man har ting til fælles som man så kan tale om, men man kan også være uheldig at blive sat sammen med nogen hvor man ikke rigtig kan få en ordentlig samtale i gang. Flere timer med mad, men hvor der ikke rigtig er så meget at tale om, ender gerne med, at du har fået alt for meget at drikke når du så endelig rejser dig fra bordet.

I sidste uge var jeg til en middag med en masse mennesker som jeg enten aldrig havde mødt før eller kun havde set en enkelt gang til et tidligere arrangement. Alle flinke mennesker, men vi skulle finde et samtaleemne.

Først startede vi naturligvis med at tale om hvad vi arbejdede med og jeg kom ind på, at jeg arbejdede med hjemmesider og markedsføring af disse (som for eksempel gobredbaand og mabonnementer). Emnet internet markedsføring var bare ikke noget de hverken kendte til eller vidste eksisterede, så jeg kunne se på deres blanke blik, at vi hellere måtte komme hurtigt videre til noget andet.

Jeg kender mig selv for godt når jeg først kommer i gang med at tale om de ting der interesserer mig, så kan jeg være meget svær at stoppe igen. Heldigvis kom jeg aldrig i gang og derfor fik jeg heller ikke skræmt nogen væk. Vi skulle trods alt sidde sammen i flere timer og spise middag.

Så vi gik hurtigt over til at tale om hvad de lavede og hvilke interesser de havde. Sjovt nok var to af dem indenfor lokal politik, men hvor hvert sit parti. Den ene hørte til på den højre fløj mens den anden hørte til på den venstre. Personligt er jeg mest til højre, så det blev hurtigt en 2 mod en snak, om end vi alle holdt det på et meget sagligt niveau.

Vi kom omkring statsministerens nytårstale, den økonomiske krise og hvordan man bedst kunne komme ud af den, den store offentlige sektor og en masse andre emner. Selvom vi i mange tilfælde var meget uenige om både problemerne og deres løsninger, så kunne alle byde ind med meninger og holdninger og samtalen var derfor rigtig god.

Det behøver dog ikke ende sådan og jeg har utallige gange siddet i ophedede diskussioner omkring politik, religion og andre følsomme emner, så dette arrangement var absolut et af de bedre. Mit råd til dig derude er, altid at holde tingene på et sagligt niveau og prøve ikke at lade dine følelser spille ind på samtalen. Alle har ret til deres holdninger og meninger og selvom man sagtens kan forsøge at overbevise modparten om noget andet, så hjælper det ikke noget at man begynder at hidse sig op. Det kunne jo være at I skulle sidde sammen til en kommende middag og så er der ingen grund til at starte ud som uvenner.

Skriv et svar